Bogholder søges

Vi søger en effektiv og kompetent person, der har stor erfaring med alle aspekter af bogholderi og lønadministration, til at indgå i et økonomiteam på 4 medarbejdere med reference til vores CFO.

Du vil som bogholder bl.a. have følgende opgaver:
- Bogføring af alle bilag i Microsoft Dynamics NAV
  (automatisk indlæsning via document capture software (continia))
- Debitorhåndtering
- Lønadministration (funktionærer og timelønnede)
- Bogføring af udlæg (PLEO)
- Løbende ajourføring af anlægskartotek
Sædvanligt arbejdssted vil være på hovedkontoret i Ebberup, men med mulighed for fleksibilitet ift. hjemmearbejdsdage.

Personprofil

Vi søger en effektiv, erfaren og detaljeorienteret person, der trods en travl hverdag bevarer overblikket. Vi forventer, at du har væsentlig erfaring fra tilsvarende funktion, herunder solid systemteknisk viden og indsigt.
Vi arbejder kontinuerligt på at digitalisere vores virksomhed, og du skal derfor være indstillet på at indgå målrettet og konstruktivt i denne udvikling.
Som det ses af ovenstående, er der mange tværorganisatoriske opgaver, og du skal derfor trives med og motiveres af at skabe gode samarbejdsrelationer.

Om Fipros
Fipros er lønproducent for levnedsmiddelindustrien i primært Skandinavien/Europa og tilbyder vores kunder fleksible løsninger og kombinationer af en lang række relevante processer. Vi løser dermed kundernes problemer ved behov for opstart og test af nye produkter, udvidelse af kapacitet, produkter der ikke passer i egen produktion samt diverse akutte opgaver. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtids (37 timer), og der aftales løn i henhold til kvalifikationer. Der kan forekomme spidsbelastninger, der som udgangspunkt afspadseres.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til CFO Morten Bække (morten.baekke@fipros.dk) (25446101).

Ansøgning og CV bedes sendt via QuickApply på Jobindex.
Ansøgningsfrist fredag den 9. august 2024.